in

Plads og Sikkerhed er Det Vigtigste i en Varevogn

Hvis du leder efter en ny varevogn til din virksomhed, så er det med garanti ikke valgmuligheder du mangler. Der er simpelthen så mange forskellige varebiler på markedet, at det er til at blive helt rundtosset. Alle de store bilproducenter har et stort sortiment af varebiler, og hver model kommer typisk med et hav af forskellige tilpasningsmuligheder. Du kan altså godt tillade dig at være ekstremt kræsen med dit valg af varebil: med så mange muligheder, er der garanteret én af dem, der passer rigtigt godt på dine specifikke behov.

Udfordringen ligger selvfølgeligt i, at skulle overskue alle disse muligheder. Det er praktisk talt umuligt! En af de største producenter af varevogne har 350 forskellige variationer af den samme model af varebil. Selv hvis du besluttede dig for, at det skulle være en af dem, ville du sidde med 350 muligheder der skal sammenlignes på kryds og tværs. Det er der ikke nogen der har tid eller lyst til.

Her vil jeg så også sige, at det ikke rigtigt er noget, du behøver at tænke så meget over. Den praktiske forskel fra den ene model til den anden er ikke rigtigt noget, der kan mærkes, når først man går i gang med at arbejde. Det hele lyder flot og fantastisk på papiret, men når man møder virkeligheden, så er forskellen altså minimal. Hvorfor findes der så alle de her modeller, spørger du måske? Jamen det er da meget simpelt: bilproducenterne vil gerne sælge dig en bil. Det er et marked med rigtigt meget konkurrence. Hvis man udelukkende konkurrerer på prisen, jamen så tjener man bare mindre og mindre, og ens konkurrenter følger med. Den foretrukne konkurrence-parameter er derfor funktionalitet og design. Det er derfor de tilbyder så mange forskellige varianter: så de kan være heldige at ramme plet på en måde, som konkurrenterne ikke gør. De kan være ligeglade med, at den praktiske forskel er nærmest ikke-eksisterende. Så længe de kan overbevise dig om, at deres model er bedst til dine behov, så får de dine penge.

Hvis du gerne vil træffe det fornuftige valg, så glem alle de her gimmicks. Dit fokus bør være på de to steder, der rent faktisk betyder noget, når det kommer til varebiler. Det handler om plads, og det handler om sikkerhed. Den rigtige varevogn har den rette mængde plads til dine arbejdsopgaver, og yder stor sikkerhed til chaufføren. Alt andet kan du være fløjtende ligeglad med, medmindre du har meget særlige behov.

Den varevogn der umiddelbart har mest fokus på plads og sikkerhed er den populære Renault Master. Her er varerummet fleksibelt, så der er plads til det hele. De har desuden prioriteret sikkerheden på en måde, som de andre bilproducenter virkeligt kunne lære noget af. Hvis du leder efter en varevogn, så vil jeg derfor anbefale, at du sammenligner alle mulighederne op imod en Renault Master.

What do you think?

Trendshopper

Plant Dette Velsmagende Alternativ til Kartofler