Februar 1999 No 30
NYHEDSBREV
Dansk Selskab for Knogle og Tandforskning
![]() |
Godt nytår til alle medlemmer af Dansk Selskab for knogle- og Tandforskning. Første nummer af nyhedsbrevet er ændret, en ændring der har været nødvendig for at kunne lægger nyhedsbrevet ud på selskabets hjemmeside. Bestyrelsen vil samtidig opfordre til, at selskabets medlemmer fremover, hvis muligt, modtager nyhedsbrevet per E-post (tilmelding hertil findes andet steds i dette nummer). Bestyrelsen har konstitueret sig, således er tidligere selskabets tidligere sekretær Bente Langdahl nu blevet kasserer og Jeppe Gram er selskabets nye sekretær. Adresser og medlemmer af den nye bestyrelse findes her på forsiden. Bestyrelsens vigtigste opgave i 1999 bliver færdiggørelsen og udgivelsen af konsensusrapporten vedr. behandling af osteoporose, et arbejde der forhåbentligt er færdigt i dette forår. Som før er Lars Hyldstrup redaktør af rapporten. Selskabets navn er af den foregående bestyrelse foreslået ændret til Dansk Knoglemedicinsk Selskab (Danish Bone Society), et forslag til navneskift jeg også tror den nye bestyrelse er enige om. Andre forslag, samt forslag til logo modtages fortsat meget gerne.
Peter Schwarz
Videnskabeligt møde i selskabet fredag den 23. april 1999. Sted: CCBR, Ballerup Bygade, Ballerup 15.00-15.45 Matrix metalloproteinases in bone. Jean-Marie Delaissé, CCBR 15.45-16.00 Kaffe 16.00-16.40 Risikofaktorer for hoftebrud. Susanne Høidrup, ph.d. 16.40-17.20 Forebyggelse af hoftebrud med hoftebeskyttere. Klaus Hindsø, ph.d. 17.20-18.00 Frie foredrag 18.00-19.30 Traktement NB! Tilmelding (abstract) til frie foredrag senest den 7/4 1999. Det forventes at alle der skal til kongres i Mastrict i maj vil bidrage. Tilmelding til traktementet senest den 18/4 1999 til sekretæren. |
Med mere end 4500 deltagere og 2186 var ASBMR uden sidestykke årets største og vigtig-ste knoglekongres. Størrelsen er samtidigt den eneste ulempe - det er ganske enkelt umuligt at nå at følge alle indlæg. Bortset fra tynd kaffe, lange køer ved registreringen og et jordskælv (4.1 på Richter-skalaen) var det praktiske arran-gement upåklageligt.
HEREDITÆRE KNOGLESYGDOMME Generne række knoglesygdomme er nu kendt og nogle er tæt på at blive lokaliseret. Autosomal dominant osteopetrose Sygdommen er nu mappet til en region på kro-mosom 11q12-13. Van Buchem's disease Er en af de osteosklerotiske knoglesygdomme, som arves autosomalt recessivt, er nu mappet til kromosom 17q12-q21. Syn-polydactyli Patienter med ekstra finger-anlæg (som tit er partielle og sammenvoksede) har mutationer i HOX-D13 genet bestående af poly-A inserts. Genet koder formentlig for en co-faktor til en nukleær transkriptionsfaktor. Cranio-cleidal dysosteose Skyldes tilsyneladende en mutation i samme gen. Smid-Taft chondrodysplasi Denne form for autosomal dominant dværgvækst skyldes mutation i collagen X. Cerubisme Er en voldsom, men reversibel, vækstforstyrrelse i maxillen, som optræder i 7-10 års alderen (ved frembruddet af de permanente tænder) skyldes mutation i collagen XVIII.
ANDRE CALCIUM- OG KNOGLEMETABOLISKE SYGDOMME Paget's disease of bone Ved subtraktions hybridisering har man fundet, at prøver fra afficerede knogler udtrykker flere gener (dvs. RNA), som ikke udtrykkes i ikke-afficeret knogle. Et af disse koder for Cathepsin OC2, som stimulerer osteoklaster in vitro. Det har tidligere været foreslået, at sygdommen skyldes et gen på kromosom 18, men dette kunne afvises på baggrund af en stor Fransk-Canadisk undersøgelse med 144 tilfælde af Paget's disease blandt 415 personer. Undersøgelsen tyder imid-lertid på, at sygdommen arves autosomalt domi-nant. En række undersøgelser viste, at de nye bisphosphonater er meget effektive overfor Pa-get's disease. Mest relevant for danske forhold er, at behandling med peroral alendronat (40 mg/dag) i 6 mdr. kan kontrollere sygdommen hos ca. 75% af patienterne. Primær Hyperparathyreoidisme Tilstedeværelsen af forhøjede cytokiner af IL-6 familien i serum hos patienter med primær hy-perparathyreoidisme blev yderligere underbyg-get. Betydningen af OPG/OPGL systemet er endnu ikke undersøgt til bunds, men PTH øger dannelsen af den osteoklast-inducerende faktor OPGL. På den kliniske side er der fra Khosla et al præsenteret et arbejde hos patienter med mild primær hyperparathyreoidisme, omfattende 407 patienter og 5766 patientår. Man fandt en øget fraktur-risiko på RR=1.3 uden korrelation med S-Ca. Undersøgelsen underbygger behovet for at foretage yderligere studier af langtids-virkningerne af let overproduktion af PTH.
OSTEOPOROSE Genetik Lav BMD eller frakturer. Collagen type-1 Sp-1 polymorfien er nu relateret til hoftebrud, idet frakturrisikoen er øget med en faktor 2 afhængig af genotype, medens man ikke kunne vise forskel i BMD. Dette er i modstrid med tidligere under-søgelser, hvor en sammenhæng mellem BMD og Sp-1 polymorfien blev påvist. Endvidere fandtes polymorfien af betydning for knoglestyrken i mekanisk testning. Kandidatgener, som fortsat er "på banen" i denne sammenhæng er vitamin-D receptoren, østrogen-receptoren, IL-4, IL-6, cal-cium-receptoren, calcitonin-receptoren, TNF-alfa, Apo-E, EGF, PTHR, IGF-I, aromatase og TGF-beta. Høj BMD. Et meget spændende fund er en dominant trait som leder til høj BMD (Z-score typisk +5) er påvist i en US familie og mappet til kromosom 11q12-13. Knoglernes geometri. Et studie af ca.125 mødre og deres døtre viste, at proximale femurs geometriske dimensioner er arvelige med en "faktor" på ca. 0.45-0.69.
Problemer med genetik-studierne: De fleste genetiske studier er begrænset af deres ringe størrelse og der er et klart behov for meget store epidemiologiske studier indenfor dette felt. Genetiske studier kan udnytte ikke blot den klas-siske kandidat-gen indgangsvinkel, men også med fordel linkage analysis polymorfe markører og allelle sharing i søskende par. Problemet med førstnævnte er at ret store familie-studier er nød-vendige og den sene debut ved osteoporose er et problem. Allelle sharing er velegnet ved syg-domme med sen debut og kompleks arvegang og åbner spændende muligheder for at undersøge osteoporose-genetik bredere set. Epidemiologi Data fra Nurses Health Study tyder på at lav vi-tamin-K indtagelse fordobler risikoen for hofte-frakturer. Data fra Fracture Intervention Study (FIT) viser, at spinale sammenfald fordobler risikoen for senere hoftebrud. Data fra Study of Osteoporotic Fractures tyder på at tachycardi (puls >80) øger risikoen for alle frakturer blandt kvinder. Simple bias som hæmoglobin og T4 var ikke målt i undersøgelsen. Et case-control-studie af piger i alderen 5-16 år tyder på, at knogle-størrelse (area) snarere end BMD er årsag til frakturer hos børn. Et Australsk observationelt, prospektivt studie viste, at børn med højt aktivi-tetsniveau har højere BMD-tilvækstshastighed end børn med et lavt aktivitetsniveau. Sekundær osteoporose Allo-KMT Patienter behandlet med allogen knoglemarvs-transplantation har øget risiko for at udvikle osteoporose. Steroid-induceret osteoporose "Fraktur-tærsklen" (dvs. 50% percentilen i BMD hos fraktur patienter) hos patienter i steroidbe-handling er ikke ændret i forhold til ikke-steroid-behandlede og BMD. I en dobbelt-blind eksten-tion af det tidligere publicerede studie omfatten-de i alt 560 mænd og kvinder reducerede be-handling med alendronat i 2 år signifikant inci-densen af patienter med nye vertebrale sammen-fald til 0.7% versus 6.8%. Ikke-vertebrale sam-menfald blev også reducered (5.4% versus 9.8%), men dette var ikke signifikant. Tilsvaren-de medførte alendronat signifikant stigning i BMD i både hofte og ryg.
Behandling
SERMs: Frakturdata fra Raloxifen-studiet (MORE), om-fattende 7705 kvinder, viser significant reduktion (ca. 50%) i incidensen af vertebrale sammenfald. Effekten korellerer til den opnåede reduktion i turnover og stigning i BMD. Disse to parametre forklarer dog ikke hele effekten på fraktur-forekomst. Derimod kunne der ikke vises nogen effekt af betydning på BMD eller fraktur-forekomst i det perifere skelet, specielt ikke i hoften. D-vitamin Hos ældre over 70 år med S-25-OHD < 50 har 800 IU kolecalciferol ledsaget af 1200 mg calci-um vist sig at reducere body sway og antal fal-depisoder. Der var ingen effekt af kalktilskud givet uden D-vitamin. Calcitonin Der blev fremlagt frakturdata angående 5 års behandling med nasalt calcitonin (PROOF-studiet) hos 1255 kvinder var en reduktion på ca. 39% i forekomsten af vertebrale sammenfald i gruppen behandlet med 200 IU/dag. Studiet blev kritiseret pga. marginal signifikans og manglen-de dosis-effekt, idet der ikke var significant ef-fekt af 400 IU/dag. Forklaringen på denne di-skrepans blev ikke diskuteret i detaljer. I teorien kan den måske skyldes behandlingens effekt på serum PTH. Thiazider En tre-års dobbeltblind, randomiseret undersø-gelse med 320 raske (z-score i området ±2SD) patienter 60-80 år viste, signifikant (men lille) effekt på BMD i ryggen, men ikke i hoften. Stu-diet havde ikke power til at vurdere frakturdata.
SIMVASTATIN: Statiner påvirker samme enzymer i osteoclaster som amino-bisphosphonaterne. Ved "rutinemæs-sig" screening af potentielle nye medicamenter i cellekulturer viste simvastatin at have en overra-skende udtalt osteoblast-stimulerende effekt i calvarie-kulturer og ved periosteal injection i mus gav behandlingen anledning til betydelig appositionel knoglenydannelse.
Følgende personer og firmaer har søgt om opta-gelse i Dansk Selskab for Knogle og Tandforsk-ning. Såfremt nuværende medlemmer måtte have indvendinger herimod, skal de rette skriftlig henvendelse til sekretæren senest 14 dage fra udgivelsen af Nyhedsbrevet. Tandlæge Thomas Pedersen, Ortodonti afd., År-hus Tandlægeskole. Tandlæge, dr.med. Michel Dalstra, Ortodonto afd., Århus Tandlægeskole. Adm. Overtandlæge ph.d. John Jensen, Kæbeki-rurgisk afd., Århus Kommunehospital. Konst. Overtandlæge ph.d. Sven Erik Nørholt, Århus Kommunehospital. Tandlæge Thomas Kofod, Kæbekirurgisk afd., Århus Kommunehospital. Vi byder de nye medlemmer hjertelig velkommen i selskabet.
26/11: Århus.
Spar porto og papir - få tilsendt Nyhedsbrevet per e-mail. Tilmelding til sekretæren (info@dskt.dk).
Enkelttilskud til lægemidler til osteoporoseforebyggelse og -behandling. Lægemiddelstyrelsen har - efter anbefaling af en ekspertgruppe nedsat under Medicintil-skudsnævnet - besluttet at ændre kriterierne for enkelttilskud til lægemidler der anvendes til osteoporoseforebyggelse og -behandling, f.eks. bisfosfonater. Enkelttilskud til disse lægemidler vil fremover normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt:
Personer med lavenergifraktur (dvs. fraktur opstået ved dagligdags aktiviteter eller efter fald på samme niveau) i hofte og/eller ryg. En fraktur i columna defineres som følger: 1. Mindskning af anterior hvirvelhøjde >20% i forhold til posterior højde. 2. Mindskning af anterior, median eller po-sterior hvirvelhøjde >20% i forhold til ovenliggende eller underliggende normale nabohvirvler.
Personer som har mindst én af de i Fig. 1 nævnte risikofaktorer for udvikling af osteoporose, og som derfor har fået foretaget en BMD-måling på ryg og/eller hofte, og denne viser Z-score <-1.
Personer, der enten er i, eller for hvem der planlægges kontinuerlig systemisk glukokortikoidbehandling (svarende til prednisolon mere end 7,5 mg/døgn i en periode >6 måneder), hvis en BMD-måling har vist negativ Z-score
Fig. 1. Personer med lidelser og tilstande med øget risiko for osteoporotisk fraktur i epidemiologiske studier, og som bør tilbydes knoglemassemåling:
Arvelig disposition i lige linie for osteoporose (mor) Lav kropsvægt (BMI<19) Tidligere lavenergifraktur Abnormt tidlig menopause (<45 år) Systemisk glukokortikoidbehandling Sygdomme associeret med osteoporose Ved sygdomme associeret med osteoporose forstås eksempelvis: Anorexia nervosa Malabsorption (herunder tidl. gastrektomi) Primær hyperparathyreoidisme Hyperthyreoidisme Organtransplantation Kronisk nyreinsufficiens Langvarig immobilisation Mb. Cushing Mastocystose Osteogenesis imperfecta Rheumatoid artrit Myelomatose |